Navigation

Det at få børn er en opgave der er designet til to voksne mennesker, men mange enten vælge selv eller bliver nødsaget til at klare opgaven alene. Selv som par kan forældrerollen være en udfordrende opgave, men altså ekstra hård når man er alene.

Skrevet af: Camilla Ilsøe, alene mor til dreng på 2 år.

Det kan ofte være svært som alene forældre at nå alle hverdagens gøremål, ikke mindst også at komme “helskindet” igennem det. Når man er alene med børn skal man selv tjene ind til føden, men på samme tid også selv nå at handle ind, lave mad, afleverer og hente børn, gøre rent og putte børn, listen er lang. Det vil altså sige at den eneste tid man har for sig selv er når man skal sove. Vel og mærke hvis børnene gider at sove, ellers er man jo også alene om at stå op om natten og der er ikke noget der hedder “det er vist din tur nu”. Det kan være hårdt og frustrerende. Udover dette kan man hurtigt føle sig enormt ensom og når ens barn gør noget sødt eller noget sjovt, så har man ikke nogen at dele øjeblikket med. Ikke mindst kan det være utrolig svært at give slip på barnet når det skal passes eller skal hjem til den anden forældre.


“Familier med enlige forældre har ikke samme styrke og ressourcer. Familien er mere udsat for at få en belastning, den ikke kan leve op til. De er sårbare ved sygdom, ligesom tiden er mere knap.” - Sådan lyder det fra familieforsker, Per Schultz Jørgensen.


Lyder det som noget du kan relaterer til? Eller står du i en situation hvor du skal til at være alene med dit barn eller flere børn? Så bare rolig, du er ikke den eneste, der nemlig lige knap 200.000 enlige forældre i Danmark, ifølge Danmarks statistik. Vi konstatere at, ja det er hårdt at være alene, men er der kun nedture ved at være alene? NEJ! det er der langt fra. Det er hårdere end at være to, men der er bestemt også mange fordele ved det. Så frygt ej, du skal nok klare det!


Knyt et stærkere bånd og bestemt selv reglerne

“Tilknytning udvikler sig til både mor og far (og selvfølgelig også til søskende), men hurtigst til den af omsorgspersonerne som har det meste af den daglige omsorg for og kontakten med barnet.” - Norsk Fosterhjemsforening


Ligesom du som enlig ikke har nogen at dele pligterne med, så har du heller ikke nogen du skal dele barnets opmærksomhed med. Dette vil betyde at du kan knytte et helt specielt bånd til dit barn og du skal ikke skændes med nogen om hvordan du skal opdrage dit barn. Du bestemmer helt selv reglerne og rutinerne.

Har dit barn kontakt med den anden forældre og i har en deleordning, så har du et regelmæssigt break. Her kan du være helt dig selv og sove så længe du vil uden at sætte vækkeur, eller have børn der leger vækkeur. Du behøver ikke tænke på hvor længe du ser fjernsyn og om det går over den grænse du har sat for børnene. Rent faktisk kan du se fjernsyn eller læse en bog helt uden at blive afbrudt. Aftensmaden behøver ikke være børnevenlig. Her kan du også lige få klaret rengøring og indkøb helt alene, uden nogen tigger, så det er klar til barnet kommer hjem.


Sandheden på bordet! Nogen gange er det bare nemmere og hyggeligere at være social med andre voksne mennesker uden at have børn med, men tit føler man at man svigter sit barn eller vælger det fra, hvis man får barnet passet “bare” for at se sine venner uden rigtigt at lave noget specielt med dem. Som enlig mor med deleordning, har du her også mulighed for at komme ud og være social uden børn der står og hiver dig i armen og siger “mor, moor.. moaaar!” og oveni købet skal du ikke have dårlig samvittighed over pasning, for barnet skal jo alligevel være hos faren.

Mine gode råd til at komme igennem hverdagens gøremål

Ja fordelene er gode, men de kan nemt blive overskygget af den hårde hverdag når man så har børnene. For at blive den mest overskudsagtige forældre, kræver det rent faktisk overskud! Det kan derfor være vigtigt at prioritere tiden. Her er et par råd der måske kan bruges til at komme lettere igennem det.


  • Prøv som før nævnt at få ordnet nogle af de praktiske ting på forhånd og imens børnene ikke er hjemme.


  • Når der skal vælges institutioner, så husk på transport og afstand samt åbningstider med i overvejelserne. Desto før I kommer hjem efter arbejde og institution, desto mere tid har i sammen. Omvendt dette er man også den eneste til at hente sit barn og det kan derfor være vigtigt at institutionen har åbent længe nok, til at du kan nå at hente dit barn igen.


  • Prøv at lær dine børn at rydde op efter sig selv, så er der mindre oprydning.


  • Lad børnene hjælpe med så meget af maden som de kan, så madlavningen ikke tager for meget at kvalitetstiden.


  • Gør evt. brug af udbringning af dagligvare, for at spare tid og slippe for tiggende børn i supermarkedet.


  • Nemme løsninger er helt okay som alenemor eller alenefar! Det er okay at vælge maden bare fordi det er nemt og det er helt okay en gang imellem at skifte hovedrengøringen ud med lyn klud og en hurtig støvsugning! Hvis du ikke skal have gæster og det ikke er sundhedsskadeligt, så behøver hjemmet ikke at se insta værdigt ud døgnet rundt.


  • Brug dit netværk! Det er helt okay og helt normalt at få sine børn passet en gang imellem, så gør endelig det. De får mere ud af en glad forældre med massere af overskud, end en sur forældre de aldrig slipper for.



Den “perfekte forældre” udadtil, er altså ikke altid den perfekte forældre for børnene. Nyd dine alene timer ekstra meget, prioriter din tid, gør endeligt brug af nemme løsninger. Ingen siger det skal være nemt, men prøv at gøre det så nemt som muligt.



Husk at glade forældre giver glade børn!

Held og lykke med det nemme(re) liv som forældre!


  • Feb 14, 2019
  • Kommentarer: 0
Kommentarer: 0

Ingen kommentar

Skriv en kommentar

Your email address cannot be published. Required fields are marked*